Environmental / Circular business model

Care guide

Vask mindre, vask rigtigt, og pas på dit tøj for at få det til at holde længere. Vi designer og producerer tøj med håb om, at det bliver elsket – og for at det skal kunne vare længe er det vigtigt, at du tager dig godt af det. Ved at gøre det kan du hjælpe med at sikre, at det holder længe.

Brug mere, vask mindre

Det er ofte ikke nødvendigt at vaske dit tøj efter hvert brug – typisk er det en vanesag mere end for hygiejnen. Det meste tøj kan nøjes med, at du lufter der, og mange pletter forsvinder, hvis du behandler dem med det samme. Det er ikke dårlig hygiejne at holde igen med tøjvasken – det er ansvarligt.


Drop tørretumbleren

Tørretumbleren er den del af din vaskerutine, der slider mest på dit tøj OG bruger mest energi. Derfor anbefaler vi altid at lade dit tøj lufttørre. Det hjælper dit tøj til at holde længere og danne et mindre klimaaftryk.


Læs og forstå vaskemærket

Hvis du er i tvivl om, hvordan du behandler dit tøj godt, så sørg for at læs op på det i vaskemærket. Deri finder du information om, hvordan du passer optimalt på hvert enkelt stykke tøj.


Drop strygning og dampning

Stryg og damp kun dit tøj, når det er nødvendigt. Hvis det er det, så anbefaler vi at dampe frem for at stryge, da det er mildere ved stoffet. Dampen kan også hjælpe til at opfriske dit tøj, når det ikke behøver en reel vask.


Vask koldere

Takket være den moderne vasketeknologi er det ikke længere nødvendigt at vaske tøjet i særligt varmt vand for at få det ordentligt rent. Lavere temperaturer gør det lige så godt – og er ovenikøbet billigere og bedre for miljøet. Vi anbefaler at vaske ved 30 grander, medmindre dit vaskemærke siger noget andet.


Reparér frem for at smide væk

Hvis uheldet er ude og dit tøj bliver ødelagt på den ene eller den anden måde, er det værd at forsøge at redde det. Lad en skrædder eller andre fingernemme fikse det for dig – eller find din egen kreative side frem. Tag os gerne med #femmerebelle, så vi kan se din unikke fortolkning af vores tøj.


Fyld maskinen helt op

Det er vigtigt at optimere vasketøjsprojektet. Ved kun at vaske fyldte maskiner – men selvfølgelig ikke overfyldte – sparer du både tid, vand og energi.


Forlæng tøjets levetid

Vores tøj er lavet til at blive elsket. Hvis det ikke længere får den kærlighed, det fortjener, håber vi, at du vil sælge det videre eller donere det til et godt formal, frem for at lade det ligge bagerst i skabet. Lad en anden give tøjet nyt liv og få fuld udnyttelse af dets holdbarhed.